Den praktiske guide til AuthorShip, AuthorRank og PublisherRank!

16. januar 2013

SEO

Hvis du arbejder bare lidt med SEO, har du helt sikkert hørt og læst noget om AuthorRank og AuthorShip i de sidste par måneder. Og nu begynder konceptet PublisherRank også at spøge, men hvad dækker alle de nye begreber egentlig over og hvordan skal jeg som ejer af et website forholde mig? Inspireret af et spørgsmål på Google+ om det emne har jeg valgt at skrive et indlæg her der giver dig en god forklaring på netop det spørgsmål. 

AuthorRank og AuthorShip

Hele diskussionen omkring AuthorRank bunder i et patent som Google optog i 2005. Hele grundlaget i Googles patent er en metode til at vurdere om den enkelte forfatter af en tekst på en hjemmeside rent faktisk ved noget om det han/hun skriver om. Den viden vil Google benytte til at ranke den pågældne hjemmeside i deres søgeresultater. Så hvis Google tror at du ved noget om det du nu har skrevet om på din hjemmeside, så vil du have større sandsynlighed for at ranke godt i Googles søgeresultater.

Men hvordan ved Google så at du ved noget om det du nu har skrevet om? Jo, det hele bindes sammen af din Google+ profil. Så hvis du ikke allerede har en profil der, så er det allerførste du skal gøre at få dig oprettet på Google+.

Lad os så tage et eksempel. Jeg har hjemmesiden loppemidler.eu, hvor jeg skriver om bekæmpelse af lopper og valg af loppemiddel til katte og hunde. For at få kunne udnytte effekten af AuthourRank på den side, skal jeg først og fremmest have opsat det der hedder AuthorShip. Dvs. at jeg dels på min Google+ profil skal indsætte en henvisning til min side om lopper og fortælle Google at jeg bidrager til den side.

Se hvordan du gør det her:

 

Det næste du skal gøre er at du skal indsætte denne stump kode i header sektionen på din hjemmeside:

<link rel="author" href="https://plus.google.com/109138665198328190753"/>

Linket i href=”” er et link til din Google+ profil. Du kan se i videoen herover, hvordan du finder det link.

Det næste skridt er at teste at authorship er korrekt sat op. Det tager ca. 30 sekunder og gøres ved hjælp af Google Rich Snippets Tool - se i videoen herunder, hvordan du gør det:

 

Flere forfattere

Er der flere mennesker, der skriver på din hjemmeside, så kan du sagtens have flere forfattere på siden. Du sætter simpelthen bare en rel=”author” kode ind med henvisning til vedkommendes Google+ profil på de sider, de har skrevet teksten til. Dog skal der altid kun være én author kode pr. side. Du kan altså sagtens have flere forfattere samlet set på din hjemmeside, men hver enkelt underside skal altså have blot én forfatter.

AuthorShip i WordPress

Jeg vil ikke skrive så meget om hvordan man sætter AuthorShip op i WordPress, for det har Anders Saugstrup vist så glimrende. Så hvis din hjemmeside er en wordpress side, så se videoen her: Sådan får du dit billede i søgeresultaterne.

Det lange seje træk med at opbygge AuthorRank

Du har nu fået sat AuthorShip op på din side, men der er meget mere i konceptet AuthorRank. Nu skal du nemlig til at fortælle Google at du som forfatter faktisk ved noget om f.eks. loppemidler. Der er flere ting der formodentlig kan bidrage til din AuthorRank indenfor emnet lopper. Det kan være:

  • At skrive indlæg på Google+ om emnet. Vel at mærke indlæg som bliver delt, får +1′er og bliver kommenteret på. Altså indlæg som andre får glæde af og synes om.
  • At skrive tekster og blogindlæg på nettet om emnet, hvor du linker til din Google+ profil.
  • Antallet af folk indenfor samme emne som følger OG interagerer med dig gennem kommentarer, delinger osv.

Den umiddelbare effekt af AuthorShip

Selv om du ikke lige kommer igang med at opbygge din AuthorRank, så kan det stadigvæk betale sig at sætte forfatterskab på dine sider. Der kommer nemlig den umiddelbare effekt at Google nu kan vælge at vise dit profilbillede fra Google+ i søgeresultaterne, som f.eks. her for min side om loppemiddel til katte og hunde.

Søgning på loppemidler

Tjeklisten til AuthorRank

  1. Opret en Google+ profil
  2. Tilknyt din hjemmeside til din Google+ profil
  3. Indsæt en rel=”author” kode i header sektionen på din hjemmeside.
  4. Test at det hele er sat korrekt op med Rich Snippets Tool.
  5. Skriv, del, plus 1 indhold indenfor dit emne. Jo mere du skriver om dit emne – som også bliver delt på Google+, desto bedre AuthorRank får du og jo bedre bliver dine muligheder for at ranke i Google.

Argumenterne for at bruge AuthorShip/AuthorRank:

  • Du får i nogle tilfælde dit billede med i søgeresultaterne på Google, hvilket øger click through rate til din hjemmeside og dermed i sidste ende også dine rankings.
  • Du vil med bevidst brug af AuthorShip på sigt kunne påvirke dine rankings på din nuværende side positivt og få nemmere ved at ranke sider om samme emner i fremtiden.

Hvad så med det der PublisherRank?

Hvor man med AuthorShip fortæller hvem der har skrevet teksten på en hjemmeside, så fortæller man med Publisher hvem der står bag hjemmesiden. Hvor du med AuthorShip henviser til din Google+ profil, så vil du med Publisher henvise til en Google+ side for den virksomhed der står bag hjemmesiden. I tilfældet med min side om loppemiddel, så har jeg lavet en Google+ side specielt til det formål. Se her, hvordan du opretter sådan en side og henviser den til din hjemmeside:

 

Hvor du med AuthorShip sagtens kan være forfatter på flere hjemmesider og opnå AuthorRank indenfor mange forskellige emner, så kan en Google+ side kun knyttes til én hjemmeside. OG du kan kun have én publisher på din hjemmeside.

Når din Google+ side henviser til din hjemmeside, skal du nøjagtigt som med author indsætte en lille stump kode i header sektionen på din hjemmeside:

<link rel="publisher" href="https://plus.google.com/u/0/b/113308120079695226826/113308120079695226826"/>

Hvor href=”” linket er linket til din Google+ side – i dette tilfælde til min Google+ side for loppemidler.eu.

Og nøjagtigt som med AuthorRank, så kommer nu det store seje træk. Du skal skrive en masse godt indhold til din Google+ side, få folk til at +1′e det, dele det og kommentere på det for at opbygge din PublisherRank.

Test Publisher indstillingerne med Rich Snippets Tool

Igen kan du med Googles Rich Snippets Tool teste at dine indstillinger er korrekte. Se her hvordan du gør det:

 

 

Tjeklisten til PublisherRank

  1. Opret en Google+ side for din hjemmeside
  2. Tilknyt din Google+ side til din hjemmeside
  3. Indsæt en rel=”publisher” kode i header sektionen på din hjemmeside.
  4. Test at det hele er sat korrekt op med Rich Snippets Tool.
  5. Skriv, del, plus 1 indhold indenfor dit emne og opbyg dermed din PublisherRank.

Argumenterne for at bruge Google+ sider og PublisherRank:

  • Google benytter sandsynligvis ikke i ret stor stil PublisherRank i deres søgeresultater endnu – men det kommer de til. Læs evt. mere i Søren Riisagers post om PublisherRank her.
  • Du kan opbygge et brand i Googles “bevidsthed”, som autoritet for siden. Dette brand kan sælges med, hvis du ønsker at sælge siden.
  • På sigt er det sandsynligt at Google begynder at vise logoer fra Google+ sider i deres søgeresultater – og så er det med at være med fra start af.
  • Det kan være svært med AuthorRank at skrive om alt muligt mærkeligt uden at genere sine followers. Med en Google+ side kan du skabe et relevant netværk af followers for hver af dine nicher og måske nemmere bruge publisherrank.
  • Du er klar efterhånden som flere rykker fra Facebook og Twitter mod Google+

Mere læsning om AuthorRank:

Henrik Bondtoftes gode indlæg om Authorrank og på Amino

Michael Aagaards indlæg om emnet

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (13 votes cast)
Den praktiske guide til AuthorShip, AuthorRank og PublisherRank!, 5.0 out of 5 based on 13 ratings
Kunne du lide, hvad du læste?
Del med dine venner!
Få tips om online marketing i din mail

16 Svar til “Den praktiske guide til AuthorShip, AuthorRank og PublisherRank!”

  1. Kenneth Wellin Siger:

    Hej Mikkel,

    Flot og stort arbejde!

    Jeg tror der har indsneget sig en lille fejl:
    I første linje i afsnittet “Authorship i WordPress” skriver du:
    Jeg vil ikke skrive så meget om hvordan man sætter AuthorShip op i facebook …

    Det er vel ikke facebook du mener? :-)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

    Svar

    • mkongsfelt Siger:

      He he! Tak for den Kenneth – det er hermed rettet!

      Lesson to learn: Ret ikke dine indlæg endeligt igennem, når du kun har sovet tre timer sidste nat og klokken har nærmet sig midnat :-D

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 5.0/5 (1 vote cast)

      Svar

  2. Ken Schultz Siger:

    Super indlæg og lige til at følge :-)

    Har testet det med en af mine sider :-)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 5.0/5 (1 vote cast)

    Svar

    • mkongsfelt Siger:

      Mange tak Ken! Fedt at du tester det af.

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

      Svar

  3. Riisager Siger:

    Dejlig lavpraktisk artikel – godt skrevet og tak for mention

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

    Svar

    • mkongsfelt Siger:

      Det var så lidt. Og mange tak Søren!

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

      Svar

  4. Sasa Kovacevic Siger:

    Hej Mikkel

    Det var egentlig godt, at du også skrev om tilføjelse af PublisherRank. Det har jeg nemlig ikke gjort til nogle af mine sider.

    For dem som bruger WordPress, Anders Saugstrup forklarer det helt fint i hans video, om hvordan man uden at skulle tilføje koder i headeren, sætter både publisher og author på :-) Med mindre jeg har mistforstået noget?

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

    Svar

  5. Sasa Kovacevic Siger:

    Okay har set at Anders ikke forklarer Publisher, men for dem som er ved at sætte Author ved hjælp af Yoast SEO kan hurtigt spotte, at man også kan sætte Publisher :-)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

    Svar

    • mkongsfelt Siger:

      Ja, det kan man. Men det er ikke helt fejlfrit(jeg har oplevet at publisher tagget på nogle sider overskriver author tagget på forsiden, når det indsættes med Yoast SEO.) og tilføjer kun publisher tagget på forsiden. Det skal så siges at Google faktisk skriver at man kun behøver at tilføje det til forsiden, men… når man tester med deres tool på undersider, så registrerer det altså ikke publisher med mindre den er tilføjet den specifikke side også. Så jeg foretrækker at smide publisher direkte ind i koden i header sektionen.

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

      Svar

  6. Paw Nicolaisen Siger:

    Super godt indlæg Mikkel. Meget praktisk og lige til, den bliver hermed anbefalet til andre fremover.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

    Svar

    • mkongsfelt Siger:

      Mange tak Paw! Det er jeg glad for at høre.

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

      Svar

  7. Jesper Petersen Siger:

    Jeg vil her med GEM din side! :) og Del den lige så snart jeg kommer hjem da jeg også gerne vil have mit google+ profil billede på google :)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

    Svar

  8. Joseph A. S Siger:

    Spænende og lige til at gå til.

    Måske man skulle starte som konsulent i at opsætte ‘profilbillede’ på Google :)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

    Svar

  9. Simon Kristensen Siger:

    Der må være en GUD! ;-) Har søgt Google efter en god dansk guide om dette emne og her var den jo ;-) Keep up the work!

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

    Svar

  10. Flemming Siger:

    Super god gennemgang. Men har lige spørgsmål. Hvad med hvis man har lavet en fimaprofil på G+ må den ikke være author, og hvad med places/maps bliver den koblet med firmaet

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

    Svar

    • mkongsfelt Siger:

      Hej Flemming

      Tak for spørgsmålet.

      En Google+ profil er pr. definition en personlig profil, så nej du skal ikke lave en G+ profil til dit firma. Du skal derimod lave en G+ page til dit firma, som du kan koble op som publisher i stedet. Din G+ page kan godt være en Google+ Local page og dermed effektivt også kobles direkte op på maps etc.

      MVH Mikkel

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 5.0/5 (2 votes cast)

      Svar

Efterlad et svar

Abonner uden at kommentere